Unikke food truck historier

Som food truck ejer ser du lidt af hvert. Vi har spurgt tre anonyme “food truckers” om deres sjoveste historier gennem tiderne. Du får her et indblik i en verden, der fra kundens side af serveringsvinduet ser helt anderledes ud en fra food truckens side.

 

Vi har i samarbejde med lej food truck samlet disse historier til dig. Alle navne er “anonyme”.

 

“Peter” har drevet food truck i 5 år og har mange sjove historier at vælge imellem. Den sjoveste ifølge ham selv er dengang en fuld gæst til en fødselsdag fandt på at han selv skulle servere maden for de mange gæster. Peter var i fuld gang med at servere, da gæsten syntes at det gik for langsomt. Serveringshastigheden er en af de største udfordringer som food truck ejere skal dygtiggøre sig indenfor og Peter vidste derfor allerede at han serverede så hurtigt som han overhovedet kunne. Det syntes den fulde gæst ikke og hoppede ind i food truck, hvor Peter lod ham tage over. Efter 15 minutter, hvor den fulde gæst kun fik serveret én grim burger overgav gæsten sig og lod Peter fortsætte sit arbejde.

 

“Maria” har drevet food truck i 3 år og har været rundt til en masse forskellige food truck festivaler. Den sjoveste oplevelse som Maria har haft var til en festival i Roskilde, hvor en anden food truck blev rasende over manglende salg og for hård konkurrence og midt på festivalsdagen under frokost besluttede sig for langsomt at trille igennem menneskemængden og ud på hovedvejen for aldrig at se sig tilbage igen.

“Max” har drevet food truck i 7 år og har været mest til større firmafester – især julefrokoster, hvor han har set lidt af hvert. En gang til en julefrokost hos et større dansk firma fik Max øje på en kvinde og mand, som så ud til at de rigtig godt kunne lide hinanden. Efter få timers servering går Max på toilettet – da han kommer tilbage ser han at døren til at hans food truck er lukket og han er sikker på at han lod den stå åben. Han åbner den og får sig en overraskelse, da han ser kvinden og manden inde i food trucken.

 

Vi håber at dette lille indblik i to af vores anonyme food truck ejer har givet dig en forståelse for det hårde arbejde, der bliver lagt i at du kan få din lækre street food. Det er i hvert fald glæden for at servere lækker mad, der ligger bag passionen hos de fleste food truck ejere.