Få inspiration til en god nytårsmenu

Når du først har sagt A ved at invitere familie, venner eller andet godtfolk ind i dit hjem til nytårsfejringen, må du som bekendt også huske at sige B. B handler i denne ombæring om at gøre dig umage med at få stablet en anstændig fest på benene, hvad enten det er en nytårsaften med i venners lag med fart over feltet, eller en stille og rolig aften med småbørn.

Formålet med denne artikel er naturligvis at klæde dig så godt som muligt på til at opfylde førnævnte kriterium B. At gøre sig umage med at lave en god fest.

Derfor får du her nogle tips af forskellig art til, hvordan du kan ligge stille men sikkert fra land på årets sidste dag.

Forret

Til forret kan du eksempelvis servere blinis med creme fraiche og rejer. Smager kanongodt, og de er fingernemme at håndtere.

Hovedret

Du kan vælge at gå planken ud ved at servere torsk på helt klassisk nytårsvis, men som det moderne samfund er skredet frem, vil du kunne finde eksempler på folk, der både spiser frysepizza til tatar til chicken masala simpelthen fordi, det er det, de har lyst til. Så det er også delvist det råd, vi vil give: hæng dig ikke for meget i konventionerne. Man kan selvfølgelig sige, at der nok vil være en højere chance for, at dine gæster bliver begejstrede for dit projekt, hvis du serverer en veludført kalveculotte, end som hvis du smækker 5 liter koldskål på bordet med halvhårde kammerjunker til.

Så lad os bare bruge ovenstående komiske eksempel på det, du med fordel kunne gøre klar til din nytårsmenu. Kalveculotte kunne meget nemt agere anker i din nytårsmenu. Som hovedret naturligvis. Og med sådan et stykke kød går man sjældent galt i byen, hvis man samtidig serverer nogle ovnbagte kartofler til og eksempelvis asparges/bønner med bacon rundt om. Sikker vinder. Og derudover kunne du jo overveje at røre en hurtig gang broccolisalat sammen. Der er også bacon i. Og det kan vi godt lide her i Danmark, så der er du igen tæt på en skudsikker plan.

Dessert

Når tiden er kommet til desserten, er der mange optioner, som trænger sig på. Trefarvet is har vi alle sammen prøvet stort set, og det er da udmærket, men der er heldigvis alternativer. Chokolade kage eksempelvis? Hvabehar. Dét er en lækker omgang at få oven på så dejlig en hovedret og forret, og det er elsket særdeles højt af børn og unge især – og det er jo det faktisk også for voksne, men det siger de bare ikke højt, fordi chokoladekagen lidt har fået et stigma som en børnekage. Men det er noget vrøvl, for vi elsker den jo alle sammen.

Tak fordi du læste med. Nu har du et bud på, hvordan nytårsmenuen kunne se ud fra top til tå. Brug det fra den, som du syntes om, og kassér det, du syntes, var noget vrøvl. God fornøjelse!